Om ComX Networks
ComX er historien om en virksomhed, der har udviklet sig fra en pionérvirksomhed i 2002 til i dag at være en velorganiseret virksomhed, med mere end 42.500 kunder og 100 medarbejdere. For at styrke ComX strategiske position og tekniske platform overtog Finn Helmer (se www.finnhelmer.com) i november 2006 ledelsen som administrerende direktør. ComX har i dag overvundet alle de generelle tekniske prøvelser, som en ny virksomhed med IP-baserede tjenester typisk er berørt af.
ComX produktportefølje dækker i dag både erhvervs- og privatmarkedet. Private kunder tilbydes bl.a. højhastighedsinternet, IP-telefoni, IPTV, HDTV, VOD, kabel-TV, mobiltelefoni, mens vore erhvervskunder bl.a. har mulighed for hosted IP-PBX, mobiltelefoni, hosting, housing, fiberforbindelser m.m.
Vision
ComX vil være foretrukken udbyder af mediekonvergente tjenester. Vi vil være den udbyder, som kontinuerligt er på forkant med de teknologier, som ændrer vores hverdag – såsom IPTV og Video On Demand (VOD). ComX har en ledelse og bestyrelse, som brænder for at føre visionen om 10 Gbit/s ’Fiber To The Home’ ud i livet og derved sætte Danmark på verdenskortet som en førende IT-nation. ComX vil leve op til fremtidens krav for kommunikation og underholdning og vi vil sikre vores kunder, at de fortsat får en økonomisk fordelagtige løsninger. Derfor anstrenger vi os hele tiden for at udvikle vores produkter, koncepter og service, så de skaber værdi for vores kunder til glæde i hverdagen.
Organisation
ComX har eget driftscenter, egen entrepriseafdeling, egen udviklingsafdeling og eget kundeservicecenter. Derfor kan vi levere en optimal totalløsning til vores kunder både nu og i fremtiden.
ComX har en ledelse og en ejerkreds, der har viljen til at være på forkant med den teknologiske udvikling, så vores kunder til enhver tid får optimerede produkter.
Ejerskab
ComX ejes af holdingselskabet ComX Holding A/S, hvis ejerkreds igen består af 2 private investorer – adm. Direktør Finn Helmer, og bestyrelsesformand Jesper Jørgensen.